Før de flytter hjemmefra: de praktiske færdigheder, der oftest mangler
De fleste unge flytter hjemmefra med styr på det digitale og huller i det praktiske. MitID og e-Boks er på plads, fordi skolen har krævet det. Tøjvask, madplan og vedligeholdelse af det, man ejer, er derimod noget, der er blevet gjort for dem. Det er de færdigheder, der koster penge det første halve år.
Regnestykket, ingen laver: en uldtrøje kostede måske 600 kroner, og den tåler én forkert vask. Det er 600 kroner, en halv times undervisning kunne have sparet.
Tøjvask: den færdighed, der koster mest at mangle
Tøjvask er det bedste sted at starte, fordi fejlene er synlige og uigenkaldelige. Vaskemærket i tøjet indeholder stort set alle de oplysninger, der skal til: den højeste vasketemperatur, om varen må i maskine, i tørretumbler og under strygejern, og om den skal håndvaskes eller renses. En streg under et symbol betyder som regel, at der skal vaskes mere skånsomt. Gennemgangen af vaskesymboler, sortering og dosering står i vasketrinnene på hverdagenshelte.dk
, hvor også de temperaturer, forskellige varer skal have, er stillet op.
Skal man slå den slags op fra bunden, er hverdagenshelte.dk et godt sted at begynde, og der er ingen pris på vejledningerne.
Den anden halvdel af tøjvask er el og vand. Energistyrelsen peger i sine råd om at spare el og vand, når man vasker tøj
, på at det meste tøj sagtens kan blive rent ved 20 eller 30 grader, og at man bør undgå at vaske mellem klokken 17 og 21, hvor strømmen typisk er dyrest. Styrelsen gør samtidig opmærksom på, at en maskine på udskudt start trækker op til 4 watt, mens den venter — og at energimærket på en maskine er opgjort for 100 vaske, ikke for én.
To oplysninger mere er værd at give videre, fordi de har betydning, når der skal købes maskine engang. Energistyrelsen peger på, at energimærkets skala i dag går fra A til G, hvor A er bedst, og at den tidligere topkarakter A+++ blev afløst i 2021 — en maskine med den gamle mærkning kan altså ikke sammenlignes direkte med en ny. Og styrelsen gør opmærksom på, at der skal være reservedele til en model i mindst ti år efter, den er kommet på markedet.
Temperaturerne, der dækker det meste
Vasketøj
Temperatur
Hvorfor
Hverdagstøj
30 grader
Rent nok, og billigst i drift
Håndklæder og sengetøj
60 grader
Den højere temperatur er til hygiejnen
Undertøj
60 grader
Samme begrundelse
Uld og finvask
Uld- eller håndvaskprogram
Varme og centrifugering krymper
I tvivl
Koldt og skånsomt
Fejlen bliver mindre
Tabellen følger de temperaturer, Energistyrelsen og vejledningerne peger på. Den sidste linje er den vigtigste at lære udefra: en vask, der var for skånsom, kan gentages. En vask, der var for varm, kan ikke.
Der er en pædagogisk grund til at lade dem vaske for lavt frem for for højt i læringsfasen. En vask ved 30 grader, der skulle have været 60, giver tøj, der ikke blev rent nok — en fejl, der kan rettes ved at vaske igen. En vask ved 60 grader, der skulle have været 30, giver en uldtrøje, der er blevet to størrelser mindre. Det er den asymmetri, der bør styre den tumleregel, man giver videre.
De sidste måneder hjemme, trin for trin
Lad dem vaske deres eget tøj i tre måneder, før de flytter. Ikke som straf, men fordi det er den eneste måde, vaskemærket bliver læst.
Gå en vask igennem sammen én gang. Sortering, lommer, lynlåse, dosering, program. Det tager tyve minutter.
Vis energimærket på maskinen og forklar, at tallet gælder 100 vaske. Så bliver forskellen mellem to maskiner konkret.
Aftal et fast tidspunkt for vask, der ligger uden for klokken 17-21. Vanen følger med i den nye bolig.
Lad dem lave indkøbslisten til en uge og regne prisen ud, inden de handler.
Gennemgå, hvad der skal gøres rent hvor ofte, i den bolig de flytter ind i. En liste på køleskabet slår en god hensigt.
Tre måneder er ikke tilfældigt valgt. Det er cirka den tid, der skal til, før en rutine er en rutine og ikke en opgave, der bliver mindet om. Og det er samtidig lang nok tid til, at de fleste kategorier tøj har været igennem en vask mindst én gang — inklusive det uldne, som kun bliver vasket, når det er nødvendigt.
De fejl, der koster mest
Vaskemærket bliver ikke læst. Det er årsagen til næsten alle ødelagte varer.
Alt bliver vasket på samme temperatur. Enten går uldtøjet, eller håndklæderne bliver ikke rene.
Der doseres efter øjemål. Energistyrelsen og vaskemiddelpakken er enige: for meget vaskemiddel bliver ikke skyllet ud og gør tøjet stift.
Maskinen bliver overfyldt. Så kommer vandet ikke igennem, og tøjet bliver ikke rent.
Nyt, stærkt farvet tøj vaskes med det hvide. Den fejl begås én gang og huskes for altid.
Hvornår man skal lade dem gøre det selv
Der er en grænse for, hvor meget der kan læres hjemmefra. Flytter de ind i en bolig med fællesvaskeri, møder de et andet system med tider, kort og maskiner, de ikke kender — og det er noget, de skal regne ud på stedet. Det samme gælder det første kølemøbel, de selv skal holde orden i. Det, man kan give dem med, er princippet: læs mærkatet, dosér efter anvisningen, og vask koldt, hvis du er i tvivl.
Det, der bliver tilbage
Tøjvask lyder som en lille ting at bruge tre måneder på. Men det er den færdighed, hvor fejlene er dyrest og synligst, og den hvor en vane, der er lært hjemme, følger med i mange år. Lad dem vaske deres eget tøj, mens der stadig er nogen at spørge.